> BØRN, UNGE & ÆLDRE

Vælg mellem disse forløb

Inden for området Børn, unge og ældre på KUU Hovedstaden-Bornholm kan du vælge mellem:

  • Pædagogik og bevægelse - Den Økologiske Produktionsskole, København N
  • Urban Green - KVUC-KUU, København K
  • AFUK LIVE - AFUK, København SV

På siden her kan du læse om de enkelte uddannelser, og om hvad du kan komme til at arbejde med, hvis du gennemfører dem. Hvis du har yderligere spørgsmål til uddannelserne, er du velkommen til at kontakte skolerne. Tilmelding foregår hos UU-vejledningen i din kommune.

PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE

Hvis du interesserer dig for krop, bevægelse, musik, idræt og pædagogik

Om uddannelsen

Du lærer at planlægge aktiviteter for børn og unge med bevægelse og idræt i centrum. Du arbejder med at skabe fællesskab og læring ved eksempelvis at bruge hiphop-dans, idræt og musik. Du lærer også om psykologi og pædagogiske metoder til idræt og bevægelse, og du får erfaring med at forberede lege og øvelser med børn. Du skal have lyst til selv at være aktiv.

Din fremtid

Med uddannelsen kan du blive medhjælper i en fritidsklub, pædagogmedhjælper eller instruktør i dans og idræt. Du får også mulighed for at læse videre til pædagogisk assistent, SOSU-hjælper eller fitnessinstruktør.

Kontakt

Den Økologiske Produktionsskole / Ravnsborggade 18, 2200 København N / 35 36 37 37 
ecopro@ecopro.dk / www.ecopro.dk/kuu

 

URBAN GREEN

Hvis du interesserer dig for pædagogiske aktiviteter med børn og unge

Om uddannelsen

Du kommer til at arbejde med mennesker i og omkring de grønne områder, som en storby tilbyder. Du lærer at lave pædagogiske aktiviteter og at gøre brug af storbyens natur. Du lærer at formidle din viden, organisere aktiviteter, tage ansvar og samarbejde med andre mennesker.

Din fremtid

Med uddannelsen kan du blive medhjælper på naturlegepladser, assistent i institutio-ner eller formidler af natur- og udendørs-aktiviteter til børn. Du kan også læse videre i en pædagogisk retning

Kontakt

KVUC-KUU / Skt. Petri Passage 1,1165 København K / 82 32 66 00
kuu@kvuc.dk / www.kvuc.dk/kuu

 

AFUK LIVE

Hvis du interesserer dig for skate, cirkus eller scenisk arbejde som formidlingsredskab

Om uddannelsen

Du arbejder med at udvikle dit talent og din teknik inden for skateboard, cirkustræning og scenisk arbejde. Du lærer at planlægge aktiviteter for børn og unge, hvor risiko og sikkerhed er centrale aspekter i et fysisk læringsrum. Du lærer formidlingsmetoder til at skabe sammenhold og udvikling. Du får erfaring med at forberede fysiske lege og øvelser, som tager hensyn til børn, unge og voksnes anatomiske udviklingstrin. Du lærer også kendskab til fx rigning og cirkusredskaber, eller bygning af skateramper og skate gear.
Det først år af uddannelsen lægger vægt på at udvikle din faglige kunnen indenfor skate, cirkus eller scenisk arbejde. Andet år består i at videreudvikle din faglige kunnen indenfor din disciplin, samtidig med at du introduceres til redskaber til at formidle og undervise og træne andre.

Din fremtid

Med uddannelsen kan du få arbejde som underviser for cirkusaktiviteter, skateboardtræner eller underviser i sceniske værksteder.
Du har også mulighed for at uddanne dig videre indenfor fx pædagogik eller ledelse.

Kontakt

AFUK / Enghavevej 82 B, 2450 København SV / 32 54 20 95
jette@afuk.dk / www.afuk.dk/kuu 

 

> Gå tilbage til Uddannelsen

> Læs om hvordan du tilmelder dig