> SERVICE, TURISME, KULTUR & FRITID

 

Vælg mellem disse forløb

Inden for området Service, turisme, kultur og fritid på KUU Hovedstaden-Bornholm kan du vælge mellem:

  • S.E.T - AFUK, København SV
  • Turisme, kultur og fritid - BornPro, Rønne
  • Ung Aktion - Den Økologiske Produktionsskole, København N
  • KUU Business - KUU Business, København NV
  • Trend og Styling - Fabrikken, Tårnby

På siden her kan du læse om de enkelte uddannelser, og om hvad du kan komme til at arbejde med, hvis du gennemfører dem. Hvis du har yderligere spørgsmål til uddannelserne, er du velkommen til at kontakte skolerne. Tilmelding foregår hos UU-vejledningen i din kommune.

S.E.T

Hvis du interesserer dig for sceneproduktioner, teknik, kultur og kommunikation.

Du beskæftiger dig med konferencer, moderne cirkus og teaterforestillinger. Der er fokus på det praktiske arbejde, på at finde løsninger og på at bygge ting op fra bunden – fra idéudvikling til gen-nemførelse. Undervejs får du mulighed for at specialisere dig som tekniker eller produktionsassistent. Som tekniker arbejder du praktisk i vores store rå  hal, på københavnske teatre og i event-virksomheder. Du arbejder inden for det tekniske område og vil få lys, lyd og    sceneudstyr mellem hænderne.

Din fremtid

Med uddannelse kan du blive turistguide, receptionist, medhjælper på musik- og kulturfestivaler eller komme til at arbejde med teater/filmproduktioner samt i butik, café eller restaurant. Du kan også læse videre til receptionist, eventkoordinator eller inden for salg og kontor.

Kontakt

AFUK / Enghavevej 82B / 2450 København SV / 32 54 20 95 / afuk@afuk.dk
> Gå til skolens hjemmeside

Turisme, kultur og fritid

Hvis du interesserer dig for turisme, kommunikation og service.

Du beskæftiger dig med nytænkning og udvikling af egne idéer. Der er fokus på, hvordan du planlægger og designer et event, på markedsføring, logistik, kundekontakt, kommunikation og brug af sociale medier. Du lærer om salg og service, hvordan du lægger budget, og om hvordan du sælger ’den gode oplevelse’. På uddannelsen kommer du ud og hjælper til med reelle events så som Wonderfestiwall, Folkemødet og Trolling Master Bornholm. 

Din fremtid

Med uddannelsen kan du blive receptionist, butiksmedarbejder, piccoline, medarbejder på hostels og vandrehjem, café-medarbejder eller afvikler på konferencer. Derudover vil du kunne hjælpe ved store arrangementer og evt. selv starte nogle nye events på Bornholm.vDu kan også læse videre til it-supporter, receptionist eller serviceassistent.

Kontakt

BornPro / Minervavej 2, 3700 Rønne / 56 97 42 59 / adm@bornpro.dk
> Gå til skolens hjemmeside

Ung Aktion

Hvis du interesserer dig for at blive klogere på verden, på dig selv og hvordan du kan være med til at gøre en forskel for andre.

Du arbejder med kultur, events, frivillighed og globalisering og får erfaring med at udvikle og afvikle kulturarrangementer såsom festivaler, koncerter, stand-up og bankoaftner. Global Kultur er en del af skolens Kampagne-værksted ”Ung Aktion”. Sammen planlægger og gennemfører du og de andre elever en ”ung-til-ung-kampagne” med det formål at skabe større globalt udsyn hos unge, både lokalt, nationalt og internationalt. Kampagnen udvikles og afvikles altid sammen med flere forskellige partnere, både i Danmark og i udlandet. På denne måde kommer du til at få kendskab til andre ungdomsorganisationer, deres arbejde og netværk mm. 

Din fremtid

Uddannelsen giver kvalifikationer til f.eks. at arbejde som assistent i kulturforeninger- og institutioner, medborgerhuse, turistbureauer, skoler, festivaler og kulturarrangementer. 

Kontakt

Den Økologiske Produktionsskole / Ravnsborggade 18 (baghuset), 2200 København N / 35 36 37 37 / ecopro@ecopro.dk
Gå til skolens hjemmeside

KUU Business

Hvis du interesserer dig for iværksætteri, event, markedsføring og service.

Du lærer at planlægge og afvikle events, lave iværksætterprojekter, organisere projektarbejde og arbejde med markedsføring på sociale medier og i den virkelige verden. Uddannelsen har fokus på kundebetjening og serviceopgaver i forskellige sammenhænge. Undervisningen er baseret på projekter uden for klasselokalet, hvor du omsætter din viden i konkrete projekter i samarbejde med virksomheder og foreninger.

Din fremtid

Med uddannelsen kan du blive butiksmedarbejder, servicemedarbejder, piccoline, medarbejder i eventfirmaer eller turistguide. For at øge dine muligheder for fremtidig uddannelse vil du have mulighed for at tage eksamen i matematik, engelsk og entreprenørskab.

Kontakt

KUU Business / Frederiksborgvej 109, 2400 København NV / 23493379 / kontakt@kombineret.com
> Gå til skolens hjemmeside

Trend og Styling

Hvis du interesserer dig for makeup, hår, trend, styling og mode. 

Du beskæftiger dig med hår, makeup og farvelære. Du kommer til at arbejde med blandt andet manicure, brudehår, nailart, makeup, farvning og retning af bryn og vipper, hygiejne og personlig fremtræden.

Uddannelsen har fokus på trendspotting og modetrends. Som elev kommer du på inspirationsture og livstilsmesser, så du kan holde dig orienteret om tidens trends og udvikling.

Din fremtid

Med uddannelsen kan du blive assistent for bryllupsplanlæggere, modebloggere, frisører, makeupartister eller arbejde på eller ved teatre. Du får også gode muligheder for at læse videre til stylist, kosmetolog eller frisør.

Kontakt

Fabrikken - Produktionsskolen i Tårnby / Løjtegårdsvej 107, 2770 Tårnby / 82 30 30 34 / info@fabrikken.nu
> Gå til skolens hjemmeside

 

> Gå tilbage til 'Uddannelsen'

> Læs om hvordan du tilmelder dig