Nyhed

65 glade elever fejret til KUU Translokation

07. aug 2018

D. 22. juni blev der holdt translokation for elever fra Den Kombinerede Ungdomsuddannelse.

Fredag d. 22. juni var Stjernesalen i Sankt Petri Passage på KVUC fyldt med mennesker.

Familie og venner var mødt op for at fejre, at 65 elever, heraf 10 fra Bornholm, blev færdige med Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) i Hovedstaden-Bornholm. 

Translokationen for de mange glade elever blev markeret ved en ceremoni med rød løber, flag og diplomer, og undervejs var der både musik og taler.

Som altid var translokation et vellykket arrangement, fyldt med smil og stolte og glade mennesker.