Pædagogiske principper

Uddannelsen bygger på en ’hands on’ tilgang, som vil blive tilpasset elevens kompetencer samt tage højde for de aktuelle behov på arbejdsmarkedet. Uddannelsen bygger grundlæggende på værkstedsundervisning og læringsfællesskaber – både på holdet og ift. at begå sig på en arbejdsplads. Målet er i videst muligt omfang at integrere praktisk opgaveløsning, produktion, undervisning og udvikling af almene færdigheder.

Uddannelsen baserer sig på materiel kulturformidling, inspireret af håndværkernes læringskultur og båret af værdier fra folkelig oplysning, hvor tid til samtale, fordybelse og plads til medansvar og medindflydelse vægtes højt. Herigennem får eleverne erfaring i og kendskab til demokratiets formelle og uformelle spilleregler, bliver i stand til at agere konstruktivt i konfliktløsninger og til at tænke i helheder.

Fleksibilitet

Forløbene planlægges ud fra et hensyn til den enkelte elevs situation og behov. Det er vigtigt, at eleven selv involveres i planlægning af forløbet og får ejerskab til sin egen forløbsplan. Fleksibilitet er desuden et afgørende princip i tilrettelæggelsen af de konkrete undervisningsforløb ud fra lokale hensyn og muligheder og den løbende kvalitetsudvikling i takt med at parterne får erfaringer med uddannelsen.

Tilhørsforhold, identitet og ung til ung-undervisning

Tilhørsforholdet til holdet spiller en stor rolle, da fællesskabet i høj grad kan fungere som bærer af faglig og social identitet, som er afgørende for motivation og dermed fastholdelse. En væsentlig andel af eleverne har på den ene side et stort behov for at indgå i forpligtende fællesskaber og på den anden side svært ved det og skal trænes i dette.  Der vil i uddannelsen være fokus på at opbygge dialog og dynamik eleverne imellem, også i forbindelse med læringen. Der vil blandt andet være klassisk sidemandsoplæring, men også videndeling og feedback øvelser.

Learning by doing og praktiske resultater

Det er centralt for elevernes motivation, at de oplever konkrete succeser, håndgribelige resultater og arbejder med en praktisk dimension. Den bedste måde at lære på er at forsøge at gøre det, der skal læres. Teori er derfor linket til både praksis og erfaringer i en dynamisk proces: Handling – Refleksion – Handling. Praksisorientering og arbejdsrelevans vil være et gennemgående element, også i den almene, boglige del af uddannelsen. De almene fag tilrettelægges målrettet mod de specifikke brancher og kobles op på konkrete projekter.

Synlig læring

Der er klare mål, tydelig feedback og tydelig progression i alle dele af uddannelsen. Dette understøttes blandt andet ved at bruge forløbsplaner og arbejdsportfolier for den enkelte elev.

Personlig og social udvikling  

Et bærende og tværgående element i forløbene er elevernes personlige og sociale udvikling.  Uddannelsen skal styrke de kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå på en arbejdsplads og i et videre uddannelsesforløb. Der tages afsæt i institutionernes erfaring med løft af og trivsel for unge med personlige udfordringer. Faget samarbejdslære vil blive integreret i alle uddannelsesdele.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Det er afgørende at involvere arbejdsgivere og aftagerinstitutioner i udviklingen af uddannelsen. Målet er, at disse parter får ejerskab til uddannelsen og bidrager til erhvervstræningen. Derfor etableres allerede i udviklingsforløbet et ’Advisory board’ som skal sikre den løbende dialog med det lokale arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner.

Det er samtidig et mål, at KUU-forløbene bidrager til at udvikle det lokale arbejdsmarked ved at byde ind med nye jobfunktioner fx ”aktivitetsassistenter” i folkeskolen. Desuden kan KUU fungere som katalysator for mindre lokale iværksætter-projekter, fx udvikling af sociale virksomheder knyttet til KUU-sporene.

Vi flytter undervisningen ud af klasselokalet, så ofte vi kan. De unge får mulighed for, at afprøve deres færdigheder uden for skolen, ved at indgå i arbejdsfællesskaber med andre mennesker og institutioner.